Aftaler om Konsulentbistand

Procesopvarmning

Konsulentbistand fra AB&CO · CONSULT tilbydes i form af ingeniørtimer til design, lay-out, specielle termiske, energi-tekniske beregninger, og ikke mindst de økonomiske betragtninger og beregninger.

Der holdes således i denne type bistand fokus på de facetter, der ikke kan udføres som almindelige ingeniør-mæssige rutineopgaver indenfor klientens (virksomheden) egen organisation, men som kræver en særlig kompetence. Dette vil i praksis sige definition af opgave og mål samt idé-generering i samarbejde med klienten, - og efterfølgende vil det være energibetragtninger, termiske beregninger, afdækning af alternativer ud fra hvor den største gevinst opnås med den mindste investering,  og ud fra hvad der findes på markedet til de rigtige priser. Med andre ord en meget operativ og konkret teknisk/økonomisk konsulentbistand.

Det materiale der kommer ud af konsulentarbejdet, inklusiv alle detaljer og beregninger, videregives til klienten. Således vil et eventuel nyt design, lay-out eller beregninger af fysiske forhold - kunne realiseres ved en efterfølgende fremstilling af produktet på klientens egne vilkår (f.eks. valg af eget værksted eller leverandør man har præference for).

Princippet er yderst velfungerende og prisbilligt.

2 alternative fremgangsmåder
for aftale om konsulentbistand
:

  • Arbejdet sker på ren konsulentbasis, der starter med et møde hvor situationen, opgaven, mulighederne og succeskriterier for konsulentarbejde diskuteres. Såfremt man her bliver enige om at klienten vil få en gevinst med denne bistand, kan arbejdet aftales nærmere herunder de økonomiske rammer (forventet tidsforbrug). I modsat fald betaler klienten kun for den medgåede tid til mødet (vi er glade for at konstatere at det er endnu aldrig er kommet til at man kun holde det indledende møde).

    Dette alternativ anvendes ofte hvor klienten har behov for granskning af sit eget design eller eget varmesystem, sparring i udviklingsopgaver og andre rent ingeniørmæssige opgaver hvor der ikke umiddelbart er et foranstående behov for fremstilling af et konkret produkt eller system.

     

  • Indledende arbejde på konsulentbasis og formidling af konkret tilbud på en løsning fra søsterfirmaerne AB&CO · TT BOILERS (specialproduktion) og/eller AB&CO · TEKNIK (forhandling af udenlandske produkter). Såfremt projektet findes interessant og det konkrete tilbud accepteres, vil konsulenthonoraret efterfølgende blive refunderet.

    Dette alternativ anvendes ofte hvor klienten konkret skal have fremstillet et produkt eller et totalsystem, men hvor man ikke på forhånd ønsker at binde sig til en leverandør før man har afdækket priser og alternative leverandører.

AB&CO · CONSULT
Anpartsselskab 

Skolelodden 21,  3450 Allerød 
Tlf. 2624 7599    

CVR

:   2703 8816