AB&CO · TT BOILERS byder velkommen til den danske pavillon på verdens største marine- og offshore udstilling i Hamburg

SMM 2004

28.9.04 - 02.10.04

 

TT BOILERS kedler og totale varmesystemer leveres i meget stor udstrækning til marine- og offshore industrien over hele verden. En del leverancer sker til mindre tankskibe i størrelser omkring 3 - 8.000 DWT.

En meget stor del af de danske rederier anvender TT BOILERS tillige med andre nordeuropæiske redere, der har bygget eller skal til at bygge i Tyrkiet, Kina, Spanien og Norge.

Der leveres fortrinsvis løsninger med dampgeneratorer eller hedtoliekedler - både som enkeltkomponenter og som totale varmesystemer. Se flere detaljer.

Varmesystemerne kan i sammenbygget stand - hvor der indgår flere dampgeneratorer / hedtoliekedler samt røggaskedler (economizere), forvarmere, varmevekslere, pumper, tanke, armatur og instrumenter.

TT BOILERS var en stor attraktion  på verdens  største 
marine-udstilling SMM 2002 i Hamborg. Næste gang er 2004.

MILLION KONTRAKT
TIL DET NYE RGS90 MILJØANLÆG

Hedtolieanlæg kombineret med dampkedel med en kapacitet på 15 Tons damp pr. time, skal leveres til Danmarks største miljøprojekt RGS90 ved Stigsnæs, - som totalentreprise inklusiv bla. en meget omfattende rørføring.

AB&CO · TT BOILERS løsningen bliver baseret på ren varmegenvinding fra RGS90's specielle genbrugskoncept, og størrelsen af varmegenvindingen er gjort muligt igennem et unikt stykke ingeniørarbejde.

På det tomme areal foran denne carbogritfabrik skal stå en ny bygning indeholdende bla. TT BOILERS kombinerede hedtolie- og dampkedel på over 10 MW.

 

NY TOTALENTREPRISE AFLEVERET
HEDTVANDSKEDLER TIL CENTRALAPOTEKET

Så blev totalentreprisen - med  2 stk. specielle hedtvandskedler inklusiv kedelrum og det helt nye "72 timers vagtfri"- afleveret i indkørt tilstand - til  centralapoteket i Herlev.

Hedtvandskedlerne erstatter den hedtvandsforsyning fra Vestforbrændingen, som dermed nu er nedlagt pga. ændrede driftsforhold i forbindelse med udbygningsprojektet på Vestforbrændingen.

Opbygningen af hedtvandskedlerne er sket efter gennemstrømsprincippet, hvilket for det første er tilsvarende den måde varmen fra Vestforbrændingen før blev afleveret (dvs. via varmeveksler). For det andet medfører løsningen et meget lille tryksat kedelvolumen, der betyder meget lempelige krav til både pasning af kedel, kedelrummets udformning og mindre omfang af sikkerhedsudstyr jvf. Arbejdstilsynets regler.