| AB&CO
MED FLUCORREX GLAS & TEFLON AB&CO har allieret sig med det Schweiziske firma Flucorrex, der har specialiseret sig i varmevekslere til særlig korrosive miljøer - og AB&CO repræsenterer fra idag Flucorrex i Danmark. Flucorrex er grundlagt af 4 erfarne ingeniører, der i 1992 brød med det nu opløste Air Fröhlich AG. Firmaet har siden udviklet sig eksposivt, til idag at være førende i Europa - og iøvrigt til nu at være væsentligt større end det firma de dengang forlod. I Danmark er således størstedelen af de nyere kommunale affaldsforbrændingsanlæg forsynet med Flucorrex varmevekslere, og flere af landets største ingeniørvirksomheder anvender hyppigt Flocorrex varmevekslere. Flere detaljer på rørvekslere i Glas og Teflon
AB&CO har udbygget sin service på
internettet. Det er nu muligt for ingeniører at downloade programmer til udlægning af
procesluftforvarmere og varmevekslere. Endvidere kan downloades programmer til almindelige varmebalancer, hvilket bruges når hele den termiske proces skal fastlægges i et varme- eller kølesystem, - og hvor der indgår varmeveksling. Programmerne er gratis og tilgængelige i både nye og ældre Excel-formater, og som en ekstra facilitet angives data i både SI-enheder og US-enheder, - og priser i DKK og i EURO. Programmerne er udviklet af AB&CO, og kan findes under Customer Services.
AB&CO oplever for øjeblikket et sandt boom i interessen for hedtoliesystemer. Udover to store igangværende ordrer, arbejdes for øjeblikket intenst med endnu to meget store projekter med hedtoliesystemer. Yderligere detaljer på AB&CO hedtoliesystemer.
I konkurrence med en stort engelsk producent, lykkedes det AB&CO at sikre sig orden på leverance af et 1 + 3 MW kombineret hedtoliesystem og dampsystem til en engelsk/amerikansk koncern. Anlægget skal opstilles hos en meget stor fødevareproducent i Malaysia. AB&CO har netop afleveret hele systemet, der er en af de største leverancer i virksomhedens 12-årige historie.
Til en førende skandinavisk fødevareproducent af fjerkræ færdigvarer, har AB&CO leveret et større og komplet procesopvarmningssystem med varm cirkulerende termisk olie. Den termiske olie arbejder med en temperatur på omkring 300°C og med meget lavt drifttryk, og den er speciel udviklet olie til fødevare og bl.a. klassificeret af den amerikanske levnedsmiddelkontrol FDA som en non-toxid food grade oil. |
HØJTRYKSKEDEL
TIL ROLLS ROYCE TT BOILERS har netop leveret en højtryks dampgenerator til den engelske koncern Rolls Royce. Anlægget skal blot yde 500 kg/h, men ved 350°C og et tryk på 190 bar. Endvidere er kedlen et såkaldt rendamp-design, og derfor også fremstillet helt i syrefast stål. Med i leverancen er 3 store dampbuffere til samme tryk og temperaturer. Rolls Royce skal anvende dampanlægget i en prøvestand til udførelse af full-scale max. test af ventiler, der indgår i specielle krævende installationer.
MARINEKEDEL TIL ONASSIS
PRIVATYACHT
Efter opkøbet af den danske kedelproducent Termo Trading Industrivarme A/S sidste år, har den ny firmagruppe nu haft 1 års jubilæum. Termo Trading Industrivarme har formelt skiftet navn til Termo Trading Boilers A/S - men bliver omtalt og markedsført som TT Boilers. Alle produkterne markedsføres fra AB&CO domicil i Allerød, hvor også udvikling og projektering foregår. Firmagruppen tilbyder kedler, varmevekslere
og totalløsninger indenfor kedelrum, procesvarmeanlæg og
varmegenvindingsystemer.
Til eksisterende hedtoliesystem på et stort tørringsanlæg i Philippinerne, leveret af AB&CO i 1994, er leveret et add-on hedtoliesystem - således at der i fremtiden kan arbejdes med to kedelsystemer til den samme luftforvarmer batteri. Systemet er leveret igennem en større dansk systemleverandør, og ordren til AB&CO omfatter endvidere en renovering af det eksisterende system, engineering, rådgivning i installationsfasen samt opstart og indkøring. |